Hvilke varianter findes der.

Nedenfor følger en subjektiv beskrivelse af racens opdeling, men jeg vil her anføre, at de forskellige populærbetegnelser er noget uheldige, da Schæferhunden per definition og i racens standard er defineret som en brugshund! Og en del såkaldte højavlsopdrættere prioriterer faktisk også brugsegenskaberne. Samme uhensigtsmæssige ordbrug er der tale om, når man bare siger ”de grå!” For den del af populationen er netop ikke altid grå! Og der avles faktisk også højavlshunde med farven grå - ikke mange, men de findes! Men udviklingen indenfor schæferhundeavlen er over de sidste ca. 30-40 år stille og roligt, men entydigt, gået i retning af to forskellige typer, og jeg vælger altså at benytte følgende betegnelser af ovennævnte årsager:

• Højavlshunden (også kaldet ”udstillingshunden”)
  
• Sportshunden (også kaldet ”den grå” eller ”brugshunden”)
  

Jeg vil forsøge kort, enkelt, ærligt og forhåbentlig let forståeligt, at gøre rede for forskellene i grove træk. Dette er naturligvis en udlægning helt ”på egen regning,” og med sandsynlighed for, at andre kan have en anden opfattelse af forholdene. Det er et ømtåleligt emne, som erfaringsmæssigt kan sætte rigtig mange sind i kog. Det er på ingen måde min hensigt at provokere nogen, men forskellene mellem de to forskellige typer er der, og dem kan ingen komme udenom.

• Højavlshunden er gennem mange generationer blevet avlet med hovedvægten lagt på det ydre – altså den skal være smuk og kunne bevæge sig i et langtrækkende trav med manken båret højt! En betænkelig lille del af højavlshundene bliver på noget tidspunkt stillet i den fornemste klasse på Hovedavlsskuet, brugshundeklassen, hvor hundene for at opnå præmieringen ”fortrinlig” (F), ( i Tyskland ”vorzüglich” eller V) skal bestå en mod- og kampdriftprøve på dagen. De fleste højavlshunde opnår højeste præmiering, når de udstilles, men der er alligevel store forskelle mellem dem, når de vurderes i kvalitet med kenderes øjne. Højavlshunden er generelt nemmere at styre og håndtere, da den har knap så megen drift og et roligere gemyt. Den er ofte større og kraftigere end brugshunden, og bl.a. af den grund heller ikke helt så hurtig, når den skal arbejde.

• Sportshunden er gennem mange generationer fremavlet til at kunne præstere det, som brugsprøveprogrammet og dommernes prioriteringer indenfor brugshundesporten kræver for at opnå max point i konkurrencesammenhæng. Dette vil sige hurtige, adrætte og særdeles arbejdsvillige hunde med en vis belastbarhed. Udseendet og de bygningsmæssige forhold kan variere en del. De er ikke alle sammen (ulve-)grå, men kan også være sort/gule eller sort/brune, ligesom de kan være helsorte. Nogle sportshunde er rigtig godt opbygget og har kraftige hoveder med tiltalende udtryk, mens andre har svært ved at opfylde minimumskriterierne for at kunne præmieres og avlskåres. Sportshundene har ofte en kortere pels og ”sort/brun” på en sportshund og en højavlsshund vil i reglen tage sig temmelig forskelligt ud.

Hvorfor er racen mon blevet opdelt i to populationer?

Det er mennesker, der styrer avlen af de forskellige hunderacer. Det samme gør sig naturligvis gældende indenfor f.eks. katteavl, kaninavl eller for de større dyr som f.eks. heste. Husdyravl kan man også sammenligne med, og her vil det prioriteten være ”ydelse” af f.eks. meget mælk eller meget kød på kvæget. Men vi mennesker styrer det altså. For schæferhundens vedkommende er vi ”underlagt” racestandarden.

Standarden er relativ er bred og rummelig og giver altså plads til særinteresser. Mange af os, der avler den ene eller den anden variant, er konkurrenceorienterede. Og konkurrencer er der indenfor såvel udstilling som indenfor brugshundesporten. Og hvor der konkurreres, udvikles der også! Andre sportsgrene sætter årligt nye rekorder for at være endnu bedre end tidligere årganges resultater. Nøjagtigt det samme gør sig gældende indenfor (schæfer-)-hundeavl. Vi prøver hele tiden at gøre hundene smukkere, hurtigere o.s.v., så de kan konkurrere på højeste niveau. Kunsten er naturligvis at huske på standarden og ikke lade sig rive med af modeluner, men fastholde schæferhunden som en stærk, nervefast, smuk og sund all round brugshund med et rart og omgængeligt gemyt!

For at sammenfatte dette: Racen schæferhund er som nævnt delt i to populationer: ”Højavlshunden” og ”sportshunden.” begge varianter er schæferhunde indenfor samme racestandard, og det fremgår ikke af en betegnelse på stamtavlen, hvilken population hunden tilhører! For at finde ud af det, må man spørge ind til det hos opdrætteren, hvis man ikke allerede har kendskab til dyrene i stamtavlen.

Den langstockhårede schæferhund

En variant, der kan fremkomme, og tit gør det(!) fra begge populationer, er den langstockhårede med underuld. Mange kender den som ”langhåret, og det kalder vi den også i daglig tale. Men reelt er der faktisk to underkatagorier indenfor langhår: Langhåret uden underuld, som er en uønsket variant og betegnes som en ”fejl” iflg. standarden, hvorfor den ikke kan udstilles og bruges i avlen (de er dog også yderst sjældne!). Den langstockhårede med underuld er derimod fra slutningen af 2010 blevet en internationalt, godkendt variant, som kan udstilles sammen med andre af samme pelsvariant, ligesom de kan indgå i avlen. Det er dog vigtigt at bemærke, at man skal parre to individer af samme pelsvariant med hinanden!

Langhårsgenet er et gammelt gen tilbage fra racens tilblivelse, og det er ”hårdnakket,” forstået på den måde, at selv om man har avlet målrettet i over 100 år, alene med stockhårede (almindelig pels!) – ja så bliver de langstockhårede ved at dukke op. Måske har den målrettede avl dog gjort, at vi stort set aldrig ser langhårede uden underuld, men ellers optræder de, i nogle linjer mere end i andre, dog ret hyppigt generelt. Nogle mennesker foretrækker de langhårede og synes, at det er de allerbedste og pæneste, og de mennesker har med udvidelsen af standarden fået alle muligheder for at ”dyrke” denne pelsvariant.

Kennel Team Paka´s har også jævnligt langstockhårede hvalpe til salg, men de er ikke avlet bevidst frem. D.v.s. de er fremkommet med to stockhårede som forældre!

Læs mindre

Langstockhåret schæfer med underuld