Her er et par råd om, hvordan man som kommende schæferhundeejer finder den
opdrætter, man tror kan levere den hvalp, man skal have glæde af i mange år. Også lidt om kravene for at få DKK-stambog på sine hvalpe, for der er en vis sammenhæng i tingene...
Tryghed.
At købe en hundehvalp er jo ikke som at købe en ny opvaskemaskine, og dog er der nogle ligheder: Trygheden ved at vide, at en handel er underlagt købelovens bestemmelser, er vigtig, og den tryghed har vi som danske forbrugere, når vi køber f.eks. en ny opvaskemaskine hos en forhandler. Men den tryghed har man faktisk også, når man køber en hundehvalp hos en opdrætter under DKK. Derfor behøver opdrætterne i realiteten ikke at reklamere med diverse garantier. For vi er som DKK opdrættere forpligtet til at erstatte ifølge købelovens bestemmelser og DKK´s vejledning om erstatning.
Men tryghed handler ikke kun om erstatningspligt og -vilje, for i virkeligheden ønsker ingen jo, at det bliver aktuelt at komme ind på erstatning! Man vil som køber netop gerne føle sig overbevist om, og tryg ved, at man foretager et fornuftigt valg af kennel og hvalp og får købt den hvalp, der er sund og rask, har en god og stabil psyke og er racetypisk - eller måske endda ekstra smuk og eksemplarisk!
Vi er som DKK opdrættere forpligtet til at erstatte ifølge købelovens bestemmelser og DKK´s vejledning om erstatning.
Hele siden her er tænkt og udarbejdet som information om, hvilke forskelle man kan finde på typer af schæferhunde, forskelle på opdrætteres/kennelers ambitioner med schæferhunde, ligesom mange afsnit fortæller om, hvor kennel Team Paka´s befinder sig i skaren af opdrættere. Det giver forhåbentlig i sig selv en vis tryghed, - men tryghed handler også om:
- at føle sig tryg ved den kennel eller de mennesker, man køber hvalpen af!
- at konstatere, at hundene og hvalpene går under forhold, man som køber finder tiltalende!
- at føle sig overbevist om, at opdrætteren har et indgående kendskab til racen, til at lave opdræt
og i særdeleshed et stort kendskab til anerne mange generationer tilbage! (her er stor
erfaring naturligvis en fordel, men på den anden siden er alle startet på et tidspunkt!) - at føle sig tryg og overbevist om, at hvalpene er resultat af seriøse overvejelser og hensyn til
sundhed og kvalitet! - at føle sig overbevist om, at det hele ikke bare er tomme ord fra opdrætterens side!
Derfor: Spørg til det, I finder vigtigt! Der findes ikke dumme spørgsmål.
Forskelle på stamtavler.
For en sikkerheds skyld vil jeg gøre opmærksom på, at der findes forskellige stambogsførende organisationer eller klubber! Men her er det underforstået, at der er tale om stambøger fra Dansk Kennel Klub (DKK), der som eneste internationalt anerkendte organisation i Danmark er underlagt FCI (Fédération Cynologique Internationale).
Almindelig DKK stamtavle (DKK betegner den som "basisstamtavle"): Minimumskravene for at få DKK stamtavle på et kuld hvalpe blev sænket gevaldigt i 2012: Fra da af blev det tilstrækkeligt, at forældredyrene har en DKK-stamtavle, at hanner har en testikelattest fra en dyrlæge og at forældrene har en HD-status. Der er endog mulighed for at få DKK-stambøger på et kuld hvalpe, hvis mor eller far har status D eller E (dysplaster)! Bemærk, at hvalpe, hvis forældre kun opfylder disse minimale betingelser, ikke vil have den store fremtid som avlsindivider hos de, der virkelig brænder for racen!
Reelt set kan én eller begge forældre have hængeører, være alt for stor eller for lille og spinkel, have dårligt væsen, have dysplasi, tandfejl, o.s.v., o.s.v…..
En stamtavle med forældre (og senere bedsteforældre, o.s.v.), der blot har en DKK-stamtavle, men ikke har bevist noget som helst, må ses som en ren oplysning om, at hvalpene er racerene, og man har således mulighed for at finde tilbage i anerne via de officielle kanaler. Reelt set kan én eller begge forældre have hængeører, være alt for stor eller for lille og spinkel, have dårligt væsen, have dysplasi, tandfejl, o.s.v., o.s.v….. for de behøver end ikke at have en udstillingspræmiering; altså det der tidligere var krævet for at opnå en avlsgodkendelse, hvor også et krav om minimum C-hofter var gældende. Så kort sagt: Hundene behøver ikke mere at blive blåstemplet af en eksteriørdommer som racetypisk og med et sundt og fornuftigt nervesystem. En stamtavle indeholdende aner som ovenfor beskrevet hedder en ”basisstamtavle.”
I specialklubben for schæferhunde, denne hedder ”Schæferhundeklubben for Danmark” ( i daglig tale ”Schæferhundeklubben”), går man ikke ind for avl på det ovennævnte grundlag. Her tilbydes en minimumsavlsgodkendelse for tæver, der hedder en avlsmønstring. For at en tæve kan komme til avlsmønstring, skal hun have opnået minimum præmieringen ”god” på et skue i Schæferhundeklubben. Hun skal også have bestået en færdselsprøve og en udholden-hedsprøve (se evt. prøverprogrammerne hér). HD-status skal være minimum C, og der kræves en albue(AD)-status på minimum 2. Men afkom efter en mor, der kun har en avlsmønstring, er også dårligere stillet på Schæferhundeklubbens Landsdelsskuer og på det årlige Hovedavlsskue, idet de ikke kan placeres blandt de første 5. En avlsmønstret mor er dog at foretrække frem for en mor helt uden dokumenteret ”kvalitetsstempel.”
"Udvidet" DKK stamtavle (DKK betegner den som "basis plus stamtavle): Efter min opfattelse bør en schæferhund være avlskåret, når den benyttes i avlen! Herved sikres, at der er beviste brugsegenskaber, idet hundene (gælder både hanner og tæver!) skal have aflagt minimum IPO 1 for at komme til avlskåring. De skal, ligesom det var gældende for en mønstring, desuden have en skuepræmiering, der er minimum ”god.” HD-status skal være minimum C og der er også krævet en albue (AD)-status på minimum 2.
Hvalpe efter to avlskårede forældre har alle muligheder i relation til Hovedavlsskuet og ligeledes i udlandet, hvor man i de, for schæferhunden vigtigste lande, har samme krav og regler.
Hvalpe efter to avlskårede forældre vil have påført følgende tekst på stamtavlen: Denne hund er opdrættet efter Schæferhundeklubben For Danmarks og DKK´s avlsanbefalinger. En sådan stamtavle hedder også en ”Basis plus stamtavle.”
Kennel Team Paka´s opdrætter hvalpe med ”Basis plus stamtavler!”
Undtagelsesvis opdrættes et kuld uden, at denne påtegnelse på stamtavlen kan opnås: Det vil i så fald dreje sig om, at faderen af formelle grunde ikke har kunnet nå at komme til avlskåring. Reglen for de tyske hanner, og det er som regel dem, vi benytter, er, at en hund først kan komme til avlskåring i det kalenderår, hvor den fylder to år. I de tilfælde, hvor en sådan han benyttes, er det dog med indgående kendskab til hanhundens egenskaber således, at hvalpenes far med alt overvejende sandsynlighed er avlskåret, når hvalpene skal hjemmefra. Stambøgerne vil dog stadig kun være ”basis stamtavler,” da det ifølge DKK´s regler er forældredyrenes kvalifikationer på parringstidspunktet, der bestemmer, hvilken "type" stamtavle, hvalpene kan få. Det er vigtigt, at understrege, at disse hvalpe ikke vil være begrænset i deres muligheder for at opnå en karriere i Schæferhundeklubben, da kravene i mellemtiden er blevet opfyldt.
Prisforskelle.
Som med meget andet, man skal ud og købe, vil man støde på prisforskelle på schæferhundehvalpe. Men der er, som det også gælder for meget andet, som regel en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Team Paka´s ligger på et normalt prisniveau for schæferhundehvalpe af høj kvalitet. Jeg er aldrig gået ned i pris, fordi samtlige hvalpe i et kuld ikke har kunnet sælges, lige når de er 8 uger. Min indstilling er, at det ville være som at tage p… på dem, der har betalt normal pris! Men i perioder er der ”hvalpepukler,” og så fristes nogle til at sænke prisen. Schæferhunden er en hund, som der stilles store krav til på mange områder, og det gør den særdeles dyr at ”producere.” Samtidig har der altid været mange schæferhundehvalpe af forskellig kvalitet på markedet – det er ikke nogen sjælden race, som man er nødt til at være skrevet op til i årevis, som det er tilfældet med nogle andre racer.
Schæferhunden er en hund, som der stilles store krav til på mange områder, og det gør den særdeles dyr at ”producere.”
Til sidst omkring pris: Pas på med kun at tro, at jo dyrere hvalpene er, jo bedre er de per definition! For den holder heller ikke! For nylig blev jeg gjort opmærksom på et kuld, der var blevet til mellem to DKK-stambogsførte forældre: Forældrene opfyldte ingen krav, hvalpekøberne blev lovet stambøgerne eftersendt, og prisen var næsten dobbelt så høj som højeste pris på hvalpe med de allerbedste papirer. Desværre for køberne var kuldet slet ikke stambogsført og vil aldrig blive det! Så husk at sikre jer som købere. Jeg håber bl.a. med denne side at være med til at forklare, hvad der er vigtigt, når man undersøger markedet for schæferhundehvalpe!