Fakta om Java: født 08.06.2012, IPO 2, AK-DK/AK-D, HD: Fast normal, ED: Normal, skue: VA 1(DK)

Team Paka's Java er efter VA Team Paka´s Hix og Wilma von der alma mater. Java er en kraftfuld og korrekt opbygget tæve med en fantasisk bevægelse og udstråling. Hun har, som man kan se på billedet, særdeles flotte sort/brune farver og hun har det skønneste væsen, er arbejdsglad og allerede i en tidlig alder var hun overbevisende i sit gr. C. Java er desuden en social og særdeles velafbalanceret tæve. Da hun gik i yngste klasse på HAS i 2013, var hun desværre totalt afpelset, som vi udtrykker det, når en hund har fældet det meste af pelsen af og endnu ikke sat den ny pels. Det er altid svært at deltage i en skønhedskonkurrence i den tilstand, så hendes placering blev SG 9. I 2014 blev hun F 2 i brugsklassen på HAS. I 2015 blev hun VA 2 og i 2016 rundede hun karrieren flot af og blev VA 1 og årsvinder på det danske hovedavlsskue. I 2016 blev hun 
V 39 på det tyske hovedavlsskue. Java er mor til bl.a. Team Paka´s Zofia (SG 3 i unghunde tæver på HAS 2016) og Zahara. Disse to tæver gik solide placeringer på det tyske hovedavlsskue, ligeledes i 2016. Hun er en tæve, som jeg har store forventninger til i avlen!


            Team Paka's Java


Java bor til daglig hos Christina og Jesper. Christina træner Java flittigt og målet er, at Java skal aflægge IPO 3 og Sporhundeprøve. Christina er en ung og dygtig hundepige, der gerne tager fat, også når der er brug for hjælp til de andre hunde - særligt på udstillingerne. Christina er desuden igang med at træne en ny hvalp op: Team Paka`s Giovanna.



Team Paka's Java


Java i kamp i Østrig 2014

Kristina og Team Paka´s Java under modprøven på det Østrigske Hovedavlsskue 2014