Fakta om Tiana: født 10.04.2014, IPO 1, AK-D, HD: Normal, ED: Normal, skue: F, SG 4 yngste klasse HAS 2015.

Team Paka's Tiana har boet her i kennelen, fra hun blev født. Tiana (i daglig tale "Tenna") er en pragtfuld tæve, som man kun kan blive glad af at se på og være sammen med. Tenna er en livsglad og legesyg tæve og hun er i sin opbygning kraftig, fast, moderat i sine vinkler og udstyret med den smukkeste pels og et ekstraordinært smukt hoved, som er typisk for hendes far, VA Saabat von Aurelius. Tianas mor er Team Paka´s Pandora. Tiana er en tæve, som jeg glæder mig meget til at få afkom efter. Hun blev parret i sommeren 2016, men hun fik desværre ingen hvalpe. Det gjorde de øvrige tæver, der var parret med samme han i en længere periode heller ikke, så jeg håber, at det lykkes at få hende drægtig her i det tidlige forår 2017.